Græsset er også grønt i Negevørkenen

 

Min første roman: Græsset er også grønt i Negevørkenen, skrev jeg i årene 2001-2002. Den udkom foråret 2003 på forlaget Litera. Den er imidlertid udsolgt fra forlaget, men kan stadig lånes på biblioteket.

Læs bagside teksten her

 

Romanen er skrevet med udgangspunkt i to ganske almindelige danske piger, Pauline og Anna, hvordan deres rejse igennem Europa udvikler sig inden de når deres endelig mål: Israel. Romanen tager ikke stilling til den politiske situation i Israel, hverken dengang – og slet ikke i nutiden. Den tager derimod stilling til europæere og israelere, der som mennesker levede dengang. Dengang det var et hit at rejse på interrail, det var et ”must” for alle unge – og hvilken lykke! Dengang det endnu kun hed EF, og det var ”stort nok” at rejse rundt i Europa. Dengang vi havde hver vores mønt, og mobiltelefoner ikke var hver mands eje. Dengang hvor al skreven kommunikation foregik med ganske almindelig post, og hvor det at tage i kibbutz i Israel, være au-pair i England eller U.S.A., eller plukke druer i Sydfrankrig var de mest benyttede muligheder for et længere ophold i udlandet.

Pauline og Anna har hængt sammen som ærtehalm siden de var ganske små, og altid vidst, at de én dag skulle rejse til Israel sammen. Det føltes som millioner af år siden, de havde lavet en ubevidst pagt om, at dette måtte blive ”step one” i missionen mod at blive voksen. Processen at bryde med det velkendte og lukke nye indtryk ind. At rejsen skulle blive en milesten er de lykkeligt uvidende om, intet vil efter denne rejse være ”som det var engang”.